Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/7/6/c/tekstilkredssyd.dk/httpd.www/plugins/system/t3/includes/menu/megamenu.php on line 141 Juleinspiration

Julearrangement – smykker i uld og andet v/ Ruth Søndergaard

Onsdag d. 1. december 2010.

Den første december var det tiden for foreningens årlige julehygge og inspirationsaften, som ifølge traditionen foregår på seminariet, helt traditionelt blev aftenen dog ikke, da håndarbejdslokalet er flyttet til bygningen på den anden side af vejen.

Det betød, at vi lige skulle holde lidt ekstra øje med at få deltagerne guidet over i den rigtige bygning, men de 19 deltagere, der havde trodset den sønderjyske vinter med sne og glatte veje, havde en rigtig hyggelig aften.

Aftenens tema var: smykker i uld og andet. Vi startede med at lave små filtede ”puder”, som derefter blev skåret i passende stykker og syet på en O-ring og pyntet med en perle eller knap - og så var der fremtryllet en fingerring, måske til en julegave, hvis man kunne nænne at give den væk..