Virksomheds- butiksbesøg: Butik Amanda-m i Christiansfeld

Den 7. maj afsluttede vi sæsonen med maner´ i hjerternes by, Christiansfeld.

Vi var på butiksbesøg hos Amanda-m, der ejes af Trunte Pallesen. Trunte er en farvestrålende person (selv om hun for det

meste er klædt i sort tøj), hvilket også kommer til udtryk i hendes butik. Så snart man træder ind af døren, møder man et

bombardement af farver, der kun kan skabe et glad sind.

 

I butikken findes alt fra garn, nips, tasker og tøj, og der er noget for enhver smag og pengepung. Det var næsten umuligt ikke

at blive fristet. Rundt om i butikken er der sat små plancher op med forskellige tekster, der giver stof til eftertanke.

Trunte driver også en lille café, der ligger lige over for butik Amanda-m. Et hyggeligt sted, hvor der kan nydes/købes små

retter mad, is i forskellige afskygninger og drikkevarer.

På selve aftenen fortalte Trunte om sine garner, sine forskellige indkøb og valg af tøjmærker, og der blev rig mulighed for at

føle på de forskellige kvaliteter. Trunte serverede kaffe og honningkager. Det er jo også honningkagernes by.

Der var rigtig god tilslutning til arrangementet, og der var en kanon stemning – alle gav udtryk for, at det havde været en rigtig

god aften, og der blev da også sendt en del over disken, inden vi forlod butikken.

Jeg vil endnu engang sige tak til Trunte, for at vi måtte besøge hendes butik.